Dansk Selskab for Digital Sundhed inviterer til webinar.
På webinaret vil repræsentanter fra et nyt dansk telemedicinsk studie, TEMOKAP, præsentere deres foreløbige data. Resultaterne er et spændende oplæg til de kommende års arbejde med en reformation af sundhedssektoren og specielt hvordan vi kan arbejde mere effektivt med ændrede roller, ansvar og proaktivt samarbejde med patienterne ved brug af dynamiske PRO.
Kom og hør, hvordan en 24/7 telemedicinsk service ikke kun giver større mental trivsel, men også reducerer antal af ikke-planlagte kontakter til sundhedssektoren samt indlæggelser. Samtidig ses det, at deltagerne oplever mere støtte og bedre sammenhæng.
Mødet er åbent for alle, og deltagelse er gratis.
Velkommen ved DSDS
Præsentation af designet af TEMOKAP-studiet og de kliniske data ved Klaus Phanareth, Emil Fuhr Nielsen, Gustav Thomsen Purreskov, August Toft Bentsen og Lone Schou
Præsentation af deltagernes teknologi parathed og digitale sundhedskompetence samt relationer til den mentale trivsel ved Marie Palshof, Freja Jeppesen, Klaus Phanareth og Lars Kayser
Åben diskussion med tilhørerne.